Teori til køreprøve - Bil
Kontrol af væsker at disse alle er
mellem min og max samt motorrum er rent og pænt.
Klik på billedet og du kan se et større eksemplar.
Printversion Kan med fordel udskrives da
det er disse ting som man kan blive hørt i teoretisk til Køreprøven.
Ejeren af bilen
har ansvaret for at den er i lovlig stand samt forsikringspligt.
Føreren
af bilen har ansvaret for, at den er i forsvarlig stand, dvs. at alt
sikkerhedsmæssigt udstyr er i orden:
- Styretøj
-
Bremser
-
Lygter og reflekser
-
Horn og tegngivningsapparat
-
Ruder og spejle
-
Dæk og støddæmpere
-
Evt. påhængsvognstilkobling
En bil skal være forsynet med 3 bremser:
- Driftsbremse (fodbremsen)
-
Nødbremse
-
Parkeringsbremse (håndbremse)
Driftsbremsen
Skal virke på
alle hjul og kunne bremse bilen sikkert, hurtigt og virksomt ved alle
hastigheder.
Bremsepedalen skal være forsynet med en rillet gummiklods, og
pedalen må højst kunne trædes halvvejs ned mod vognbunden. Der skal i pedalens
topstilling være en frigang på ca. 1 cm. Der må ikke være sideslør i
pedalophænget.
Bremsepedalen skal virke hård og fast når den er nedtrådt.
Driftsbremsen er hydraulisk (virker med væske), i modsætning
til parkeringsbremsen der er mekanisk.
Bremsevæsken
skal stå mellem min. og max. i beholderen (normalt placeret i motorrummet).
Driftsbremsen skal kunne standse
bilen på højst 6 m., ved en hastighed på 30 km/t, på en lige tør og plan
vej.
Nødbremsen
Er en del af 2-kreds bremsesystemet. Hvis den ene kreds går i
stykker, virker den anden stadigvæk.
Det kaldes for nødbremsen.
Nødbremsen
skal kunne standse bilen på højst 12 m. ved en hastighed på 30 km/t.
Parkeringsbremsen (håndbremsen)
Skal være
mekanisk (f.eks. kabeltræk), og skal kunne holde bilen standset på 18% skrånende
vej. Den skal kunne stå fastspændt og virke på mindst 2 hjul på samme aksel.
Bremseforstærker
En
bremseforstærker gør det meget lettere at bremse, idet den øger trykket på
bremsepedalen.
Den kontrolleres ved, at man med slukket motor pumper pedalen
til den bliver hård og fast (4-5 gange) for at fjerne vakuum fra beholderen.
Herefter trædes pedalen atter ned og holdes under konstant tryk, medens motoren
samtidig startes. Hvis pedalen nu synker yderligere lidt ned, er
bremseforstærkeren i orden.
ABS bremser
ABS betyder
Anti-blokerings-system, dvs. at hjulene ikke blokeres ved hårde opbremsninger.
Dette giver normalt en bedre og mere sikker bremsning.
Den røde ABS-lampe
skal slukke kort tid efter motoren startes, i modsat fald er kørsel ikke
tilladt, idet der så kan være fejl i bremsesystemet.
Styretøjet
Skal fungere let,
sikkert og hurtigt. Rattet (hjulene) skal kunne drejes let fra yderpunkt til
yderpunkt uden noget sted at virke strammere, eller afgive "smaske" eller "knæk"
lyde, og hjulene skal præcist følge rattets bevægelse.
Ratslør
Er
det stykke man kan bevæge rattet uden at forhjulene følger med. Biler med
tandstangsstyring (langt de fleste i dag), må IKKE have ratslør. Andre
styretøjssystemer kan lovligt have op til 5 cm. målt på ratkransen.
Rattet skal være uden rystelser ved alle hastigheder, og
i øvrigt være selvoprettende når man kører ud af et sving. Hvis rattet slippes
på en lige plan vej skal bilen fortsætte lige frem, og må ikke trække til en af
siderne.
Slør i
hjullejer
Kontrolleres ved at tage fat i hjulet foroven og
vrikke ind- og udad. Føler man at hjulet "giver efter", og der samtidig høres en
knækkelyd, er der slør i lejet og bilen skal til reparation.
Servostyring
Er en anordning der gør rattet lettere at dreje. Servostyring virker,
ligesom driftsbremsen, ved hjælp af væske.
Væsken skal ligge mellem min. og
max. i beholderen, der ligeledes normalt er placeret i motorrummet.
Kontrol af, om servostyringen er i orden, undersøges ved
at dreje lidt på rattet mens motoren er slukket. Rattet skal føles trægt og
tungt at dreje. Derefter startes motoren, og nu skal rattet føles let at
dreje.
Foran skal bilen være forsynet
med:
- 2 positionslygter
-
2 nærlyslygter
-
2 fjernlyslygter (evt. 4)
Lygterne
Skal have hvid eller gullig farve, være parvis ens og symmetrisk
anbragt på køretøjet.
Positionslyset (parkeringslyset)
Skal kunne ses
i en afstand af mindst 300 m. foran bilen. Positionslyset bruges ved standsning
eller parkering på uoplyst vej.
Nærlyset
(kort lys)
Skal være asymmetrisk højre rettet og kunne oplyse vejen foran
bilen mindst 30 m. og må ikke være blændende. Nærlyset skal have et fald på
mindst 1% (1 cm.pr.m.).
Fjernlyset
(langt lys)
Skal kunne oplyse vejen foran bilen mindst 100 m., og skal i
førerkabinen være forsynet med en blå kontrollampe.
Bagpå skal bilen være
forsynet med:
- 2 røde baglygter
-
2 røde stoplygter (på nyere biler skal være 3 stoplygter)
-
Nummerpladelys
-
2 røde reflekser
Baglygter
Skal kunne ses mindst 300 m. bagved bilen, og må ikke være blændende.
Stoplygter
(bremselygter)
Skal lyse væsentligt kraftigere end baglygterne.
Nummerpladebelysning
Mindst én hvid, der skal
lyse så kraftigt, at nummerpladen tydeligt kan læses på 20 m's afstand bag
bilen.
Reflekser
(bagudvendende)
Skal være godkendte og mærkede. Reflekserne må ikke være
trekantede.
Lygtetændingstid
Er fra solnedgang til
solopgang, samt i øvrigt om dagen når det p.g.a. mørke, tåge, dis, regn, sne
eller lignende dårlige sigt- eller lysforhold, er nødvendigt med lys for at
blive set, eller tilstrækkelig tydeligt kunne se andre.
Motordrevne køretøjer skal om dagen køre med nærlys eller
særligt kørelys.
I lygtetændingstiden (som også kan være om dagen) skal dog
mindst nærlyset være tændt.
Horn skal have en
klar tone, og må ikke ændre frekvens. Horn må kun benyttes til at afværge en
fare, og ellers ikke.
Blinklys skal være gul/orange og blinke 1-2 gange i
sekundet. Der skal være 2 foran, 2 på siden og 2 bag på bilen. En særlig kontakt
for havariblink skal kunne tænde alle blinklys.
Ruder og spejle
skal være hele og rene, og man må ikke køre i bilen før man kan se ud af alle
ruder, dvs. at evt. sne, dug eller kondens skal være fjernet.
Vinduesviskerne skal virke og der skal være
sprinkler væske i beholderen.
Dæk
Der skal være
samme type dæk på alle hjul (ikke nødvendigvis samme mærke):
- Radialdæk
-
Diagonaldæk
-
Vinterdæk
-
Pigdæk
Dækkene skal være hele og ubeskadigede, og lufttrykket
skal være som foreskrevet af fabrikanten. Der skal være et dækmønster på mindst
1,6 mm kan krontrolleres ved slidindikator, Krontroller evt. rotationsretning på
dækkene vha.rotationspil.
Pigdæk må kun benyttes fra 1. november til 15. april.
Støddæmpere
Har til opgave at holde hjulene i kontakt med vejbanen hele tiden. Støddæmpere
skal være virksomme ved alle hjul, bedømt ved, at bilen straks går i ro efter en
kraftig påvirkning af støddæmperne.
På
registreringsattesten finder man ud af hvor stor en påhængsvogn man må køre med.
Når der køres med påhængsvogn skal man under kørslen medbringe såvel bilens som
påhængsvognens registreringsattest.
Ved
kørsel i udlandet skal de originale attester
medbringes.
Vogntogets længde max 18,75m og ikke
overstige 3500 kg ellers særligt B/E kørekort
se herKarosseriet
Skal være uden skarpe
kanter (rust, tæring m.v.) og må ikke være monteret med farlige emner
(kølerfigurer) eller udragende dele som f.eks. pyntelister eller kofangere efter
sammenstød.
Motorhjelm, bagklap og døre skal være
låsesikret, så de ikke kan springe op under kørslen (motorhjelm skal være
dobbeltsikret). Bilen skal i øvrigt være forsynet med en godkendt tyverisikring
(ratlås, gearlås el. lign.)
Motoren må ikke udvikle unødig støj
eller røg, eller være tilsølet af olie. Eksplosionerne skal dæmpes af en
lydpotte, der skal sidde fast. Rør og dæmper skal være tætte.
Kulilte (i motorens udstødning) er
livsfarlig at indånde. Den kan ikke ses, smages eller lugtes og optages i blodet
i stedet for ilt. Selv små mængder kan give hovedpine eller kvalme. Start aldrig
motoren i et lukket rum.
Sikkerhedsseler
Skal være godkendte.
Biler skal normalt være forsynet med sikkerhedsseler på alle siddepladser på
fremadrettede sæder. Dette gælder fra 1. oktober 1999 også på bagudvendende
sæder i nye biler.
Det er førerens pligt at sikre sig at personer under 15 år og personer under 135 cm anvender sikkerhedssele.
Førerspejl såvel indvendigt som
udvendigt i venstre side skal være monteret.
Nakkestøtter skal være monteret på forsæderne.
En bil må, såvel belæsset om ubelæsset, ikke fylde
mere end:
Bredde: 2,55
m.
Højde: 4,00
m.
Længde:12,0
m.
En bil med påhæng må, såvel belæsset om ubelæsset, ikke
fylde mere end:
Bredde: 2,55
m.
Højde: 4,00
m.
Længde:18,75
m.
Gods der rager mere end 1 meter ud foran eller bagved
bilen, eller mere end 15 cm. ud over bilens sider, SKAL afmærkes.
Gods
som rager mere end 2 m ud over forreste kant så skal der være en ledsager med som
kan vejlede føreren.
Køres der i lygtetændingstiden, skal afmærkningen være
hvidt lys fremad og rødt lys bagud tydeligt synligt på 300 m.
Printversion Kan med fordel udskrives da
det er disse ting som man kan blive hørt i teoretisk til Køreprøven.